Stress i julen – hvorfor bliver vi stressede i juletiden?’
Den søde juletid er ofte knap så sød som vi går og forestiller os, men derimod præget af høje forventninger og skuffelser.
Ligesom ferien er tiden omkring julen og de andre højtider karakteriseret ved at være afbræk fra en travl hverdag – tidspunkter, hvor vi forventes at have overskud, være glade, og tilbringe en stor del af vores tid sammen med familien. Og i lighed med ferietiden er juletiden karakteriseret ved en højnet selvmordsrate og et stigende antal skilsmisser. Vi ser nærmere på årsagerne, og giver dig et par gode råd til hvordan du kan undgå stress i julen.
Nu kimer det til julefest. Børnene skal have julegaver. Den ene skal sættes på børnetoget lillejuleaften fordi det er mor-jul i år. De andre skal sammen med gaver og ægtefælle fragtes gennem juletrafikken til juleaften hos svoger og svigerinde, som bor 400 km væk. Det er din tur til at lægge hus til 2. juledag familiejulefrokosten, og dem der skulle medbringe flæskestegen har meldt afbud. Svigermor kommer og overnatter i tre døgn. Og sidste arbejdsdag er 23 december, hvor du skal stå for pebernødder og vanillekranse til julestuen.
Kan du nikke genkendende til ovenstående scenarie, er du ikke alene, selvom det af og til kan føles sådan. Sandheden er, at langt de fleste mennesker oplever en vis grad af stress og depression op til højtiderne – og julen er særligt slem. Vi har en tendens til at overdrive vore forventninger: ”I år skal være året, hvor jeg koger klejner med ungerne/tager til Jægerspris og fælder juletræ/kreerer den perfekte adventskalender/tilbereder hele julemiddagen fra bunden mens jeg lytter til Bachs Juleoratorie og brænder duftlys fra Crabtree & Evelyn med juleduft til 600 kr stykket i samtlige stuer”. Den eneste rigtige jul er en glansbilledejul.
Det er dog de færreste, der kan svare ja på spørgsmålet om hvorvidt deres liv ligner et glansbillede resten af året. Og hvorfor skulle den ene mørke, kolde vintermåned dog skille sig ud fra de resterende 11?
Julen og stressens dynamik
Der er ikke noget særligt ved julehøjtiden i sig selv, der skulle give anledning til stress. Men et sammenrend af mange faktorer – overeksponering af glade, harmoniske julefamilier i medierne er en af dem. De sociale medier og den tendens, disse har medført, til at vi sammenligner vores eget “indeni” med alle de andres “udenpå” er også en væsentligt bidragyder. Vi ser, at naboen både har smagfulde juledekorationer i vinduerne og har haft tid til at bygge både en snemand OG en igloo med ungerne, men vi ser ikke mandens alkoholproblem, som har det med at kulminere d. 24., eller konens hemmelige elsker. Vi ser kun glansbilledet og tror det er repræsentativt for resten af naboens liv.
Hvis din forventning er en glansbilledejul, og du samtidig presser den forventning ned overhovedet på din nærmeste familie i en hel måned, er det nærmest opskriften på en katastrofe.
Dertil kommer, at juletiden er en generelt mørk, våd og råkold tid, som peaker lige omkring d. 24. Kristendommen overtog i sin tid det hedenske solhvervsritual og gjorde den til sin højtid, men oprindeligt er julen en markering af overgangen fra mørke til lys. Og det er altid mørkest lige før daggry – med vinterdepression og mangel på D-vitaminer som den mørke bagside af medaljen.
En tredje faktor er vores elendige spisevaner i julen. Vi ved det jo egentlig godt, når vi propper os med vaniljekranse, konfekt og marcipan – det er ikke godt for hverken taljemål, selvtillid eller generel sundhed. Her ser vi en underlig mekanisme træde i kraft: Omkring jul indtræffer en underlig kollektiv kognitiv dissonans, som fortæller os, at et overdrevent indtag af sukker, hurtige kulhydrater og mættet fedt er okay i julemåneden. Og det har konsekvenser i form af dårlig fordøjelse og generel forstærkning af den forgiftningstilstand, der indtræder, når julestressen når sit maksimum.
Dette sker, når de urealistiske forventninger støder sammen med virkeligheden. Og her snakker vi ofte train wreck af dimensioner, som man ellers normalt kun ser på film. Alt kommer op til overfladen – den smadrede familiedynamik, det manglende sammenhold, den skrantende økonomi, det døde parforhold – og det er sjældent noget kønt syn.
Det er altså ikke julen i sig selv, der er årsag til stress, depression, skilsmisser og ødelagte familierelationer. Det er den måde, vi vælger at respondere på de stimuli, der hører sig julen til, og de følelser, vi tillægger højtiden. I næste afsnit ser vi nærmere på hvordan julestress kan minimeres – eller helt undgås.