Stress på jobbet.
Første afsnit: Hvordan opstår stress på arbejdspladsen?
I første afsnit af vores tema-føljeton om stress på jobbet vil vi dykke ned i årsagerne til arbejdsrelateret stress. Hvad er det, der sker, når vi bliver syge af stress som følge af et dårligt arbejdsmiljø – og hvad er egentlig et dårligt arbejdsmiljø?
Vi hører om det nærmest hver uge: Danskere, der får stress på jobbet. I følge Stressforeningens egne tal drejer det som 35.000 danskere, der hver dag er sygemeldte med stress, omkring 430.000 danskere, der udviser symptomer på alvorlig stress hver eneste dag – og op imod en halv million, der føler sig udbrændte på jobbet. Udbrændthed er et forstadie til stress og bør tages meget alvorligt.
Det skønnes, at hver femte risikerer at miste sit job som følge af stress. Mange kommer aldrig tilbage på arbejdsmarkedet – det vurderes, at stress udløser cirka 3000 førtidspensioner pr år.
Men hvordan opstår stress på jobbet? Og hvorfor tages det ikke mere alvorligt?
Psykosociale faktorer på arbejdspladsen
Arbejdsmiljøet spiller en stor rolle, når det handler om sammenhængen mellem stress og arbejde. Når vi snakker om dårligt arbejdsmiljø, forestiller man sig umiddelbart elendigt udluftede fabrikshaller, hvor produktionsmedarbejderne slider sig selv op ved samlebånd med ensformige bevægelser og alt for meget støj. Men arbejdsmiljø indeholder mange flere elementer end det fysiske.
De psykosociale aspekter af et arbejdsmiljø indbefatter planlægning, fordeling af arbejdsbyrde, kommunikation og klarhed i krav og forventninger til den enkelte medarbejder. En medarbejder, der forventes at bestride en stilling, hvor krav og forventninger ikke er stillet klart op, og hvor opgaveløsning ikke er faciliteret (f.eks. når nødvendig dokumentation eller ressourcer ikke er til rådighed) vil være i meget stor risiko for at udvikle stress på jobbet – simpelt hen fordi vedkommende ikke har mulighed for at leve op til forventningerne, uanset kvalifikationer og kompetencer. Et andet eksempel er, når medarbejderen ikke får lov at have indflydelse på planlægning af projekter, og beslutninger bliver truffet hen over hovedet på hende.
Andre psykosociale faktorer kan være mobning, sexchikane, udstødelse fra fællesskabet, eller et fysisk arbejdsmiljø, der umuliggør løsning af opgaver. Det er efterhånden almindeligt kendt, at de før så lovpriste storrumskontorer, som skulle muliggøre videndeling og social interaktion – i høj grad er kilde til stress, hovedpine og et tab af effektivitet. Storrumskontoret er måske nok pladsbesparende og giver chefen et hurtigt overblik over afdelingen, men er blot et eksempel på arbejdsgivernes negligerende holdning overfor deres eget ansvar i forhold til arbejdsrelateret stress.
I næste afsnit ser vi nærmere på arbejdsgiverens ansvar for at forebygge stress på jobbet.