I de to foregående afsnit fik vi indsigt i, hvorfor julen er et stresshøjdepunkt for mange enkeltpersoner og familier. Og vi fik en samling råd til, hvordan stress omkring julen kan forebygges og måske helt undgås. I dag er turen kommet til nytåret.
Vi står på tærsklen til et nyt år, og selv om vi godt ved, at dette ikke har den helt store betydning, tillægger vi årsskiftet en vis symbolværdi, i lighed med fødselsdage og andre jubilæer. Årets afslutning markeres med fyrværkeri, taler og festligheder, og det nye år hilses velkommen med skål, kys og – nytårsforsætter.
I dette blogindlæg ser vi nærmere på, hvorfor det sidste er en virkelig dårlig idé, hvis man gerne vil undgå stress.
Nytårsforsættet – selvudvikling i lommeformat
Når vi laver nytårsforsætter, handler det i bund og grund om en form for selvudvikling. Nytårsforsættet er i sin natur et løfte til een selv om at blive en bedre version af den person, man er, i løbet af tolv måneder. Dette er ikke nødvendigvis en dårlig ting, for selv om man måske ikke er et dårligt menneske til at begynde med, kan man altid få det bedre af at stramme op på flere områder, både fysisk og mentalt. Problemet opstår når man – groft sagt – gør det forkert.
Typisk vil nytårsforsættet indebære intentioner om at holde op med at ryge, holde igen med de søde sager, eller begrænse sit alkoholforbrug. Hvor hver af disse forsætter virker rimelige nok i sit indhold, er de som oftest dømt til at mislykkes. Grunden er, at de har en negativ intention – og underbevidstheden forstår ikke et “ikke”. Hvis du fokuserer på, at du ikke vil spise søde sager, ser underbevidstheden kun cookies og Matadormix. Hvis du ihærdigt prøver at undgå at drikke alkohol, vil du længes som aldrig før efter en Gin & Tonic. Og alle, der har prøvet at holde op med at ryge, ved hvor let det er at falde i.
Konklusionen er, at hvis du vil undgå at sætte dig selv op for fiasko, så fokuserer du på positive tilgange – gerne konkrete. For eksempel kan du love dig selv at leve lidt sundere i fremtiden og behandle din krop bedre, ved for eksempel at stå op i god tid på hverdage, så du kan nu at få en sund smoothie og et blødkogt æg i stedet for den skive toastbrød og den kop nescafe du plejer at fylde i hovedet inden du haster ud af døren. Eller at lave en fast aftale om squash hver torsdag med din kollega, som også godt kunne trænge til at få pulsen lidt op.
Alt med måde
Selv hvis du fokuserer på det positive, kan et nytårsforsæt indebære indbygget nederlag og fiasko, og i værste tilfælde føre til, at du udvikler stresssymptomer. Dette sker, når du skruer forventningerne til dig selv og din præstation op til et niveau, hvor det ikke er fysisk muligt for dig at honorere dem.
Hvis du har sat dig for, at 2017 er året, hvor du skal gennemføre en Iron Man (selvom du ikke har svømmet siden syvende og aldrig har dyrket langdistanceløb), få sat nye strenge på den gamle Fender og samle bandet igen (det er godtnok tyve år siden, I sidst spillede, og dengang lød det virkelig skidt – der var en grund til at I droppede det), lære at brygge dine egne øl (let’s face it. Det går aldrig godt) – så har du lagt i ovnen til en solid omgang stress, og det er ikke kun dig selv, der kommer til at lide under det.
I bestræbelsen på at yde lidt ekstra vil mange have tilbøjelighed til at nedprioritere andre områder, som umiddelbart forekommer trivielle, som f.eks. den daglige morgenmad med familien, tv-hygge fredag aften, X-box-turnering med ungerne – alt det, der konstituerer familiesamvær. Hvis du hver eneste morgen styrter svedende rundt på villavejen og hver aften enten er i øveren eller til fitness, får du ikke plejet familien og det nære. Og det kan være svært at komme tilbage fra den position.
Få en bedre start på det nye år med det sunde nytårsforsæt
Hvis du alligevel er stålsat på, at skiftet fra 31 december til 1 januar skal betyde andet og mere end et nyt finansår, skal du være opmærksom på den relativt lave succesrate for nytårsforsætter. Julen og nytåret er de tidspunkter på hele året, hvor vi oplever den højeste stressbyrde – og hvis man er på nippet til at udvikle stress, er tidspunktet ikke det mest velegnede til at tage beslutninger der skal gælde et helt år frem i tiden.
Medmindre man gør det på en sund og forsvarlig måde. Og det har intet med hverken Iron Man, mikrobryggeri eller garagebands at gøre.
At sætte sig for at spise lidt sundere og leve lidt mere i nuet er et af de forsætter, som kan have en gavnlig virkning på din mentale og fysiske sundhed et langt stykke hen ad vejen. Inden for den generelle målsætning kan du evt. sætte opnåelige og konkrete delmål op i forhold til kost og motion, som nævnt i forrige afsnit. Du kan også skue indad og kigge på, hvad du føler du savner indadtil. Kunne det være en trang til at lære nyt – f.eks. et sprog eller en færdighed, som du kunne fordybe dig i? Eller kigge på din familie eller dit sociale liv og se, om der er noget, du selv kan gøre for at skabe mere tryghed, samhørighed, og glæde i hverdagen? Eller måske på dit lokalsamfund – er der brug for frivillige, hjælpende hænder i børnenes idrætsforening eller spejderklub?
Hvis man skal summere op, er nytårsforsætter ikke nødvendigvis dårlige i sig selv. Men med så mange andre forventninger, vi stiller til os selv i denne moderne verden, risikerer de at blive for krævende – og så knækker vi nakken på dem.
Godt nytår fra StressCare Institute!