Hvad er stress?
Stress er en sygdom
Stress er en meget misforstået tilstand og desværre også stadig meget tabubelagt. For at kunne behandle stress rigtigt, er det vigtigt at forstå, at stress er en sygdom, en fysiologisk tilstand.
Derfor er det ikke nok at forholde sig til den mentale tilstand ved hjælp af terapi eller coaching. Vi er nødt til at finde og behandle de ubalancer, der er opstået i kroppen. Vi skal have bragt ro i nervesystemet.
Hvad gør stress ved min krop?
Det, der sker i kroppen og hjernen, når du rammes af stress, er en slags forgiftningstilstand. Vores nervesystem er i alarmberedskab og organerne og hjernen udskiller stresshormoner i form af adrenalin, noradrenalin, cortisol og endorfiner.
Hormonerne gør os, i en kort periode, i stand til at være skarpere, stærkere, hurtigere og samtidig har de en bedøvende virkning på os. Vi behøver ikke mærke os selv så meget. Det er hjælpsomt for os i meget korte perioder, men når vi er i den tilstand for længe, er der andre funktioner, der lukker ned.
Det er vores fordøjelse, optagelsen af næringstoffer, produktionen af væksthormon, fornyelsen af vores celler mm. Det er alle de processer, der er med til at bygge os op, der pludselig ikke fungerer og så bliver vi syge i både krop og sind. Det bliver en ond cirkel.
Denne onde cirkel skal brydes, før man kan blive rigtig rask igen.
Stress og det autonome nervesystem
Stress er en sygdom i vores nervesystem, nærmere betegnet i vores autonome nervesystem. Det autonome nervesystem er evolutionsmæssigt en del af vores primitive nervesystem, udviklet langt før vores evne til refleksion eller problemløsning.
Det sikrer vores overlevelse.
Det autonome nervesystem er det nervesystem, der styrer alle de processer der ligger udenfor vores bevidsthed – for eksempel vores puls og størrelsen på vores pupiller.
Det autonome nervesystem er delt i to: Det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem. De to systemer arbejder afhængigt af hinanden og det sympatiske nervesystem dominerer over det parasympatiske nervesystem.
Det sympatiske nervesystem
Det sympatiske nervesystem er det system, som vi aktiverer når vi skal være “på tæerne”. Det er også kendt som ”fight, flight or freeze systemet” og det bliver aktiveret, når vi bliver udsat for en trussel, en såkaldt ”stressor”. ”Fight, flight or freeze beskriver således meget godt, hvad der sker i organismen, når det sympatiske nervesystem bliver aktiveret. Vi bliver kampklare – blodet strømmer til vores muskler, pulsen og blodtrykket stiger og hele vores beredskab kører i stilling.
Vores nervesystem udskiller stresshormoner i form af adrenalin, noradrenalin, cortisol og endorfin. Alle hormoner, der kortvarigt gør os i stand til at være skarpere, stærkere, hurtigere og de bedøver os, så vi ikke kan mærke os selv så meget. Samtidig slukkes for det parasympatiske nervesystem og de processer som dette system varetager eksempelvis fordøjelse, optagelse af næringsstoffer, produktion af væksthormon, fornyelse af vores celler mm. Alle de processer, der bygger os op og varetager vores restitution, bliver lukket ned.
Vi skal kunne tænde og slukke
Det sympatiske og det parasympatiske nervesystem er begge livsvigtige systemer. Vores sundhed afhænger af, at vi kan aktivere det sympatiske nervesystem, når vi har brug for det, og at vi kan aktivere det parasympatiske nervesystem, når vi ikke længere er ”truede”.
Og så er vi inde i kernen af problemet. Hvis man gennem længere tid er under stort pres og ikke restituerer vil kroppen ” hænge fast” i det sympatiske nervesystem og blive mere og mere forgiftet af stresshormoner. Det bringer os i fare for at udvikle fysiske sygdomme som blodpropper i hjertet, diabetes mm.
Hvad gør stress ved min hjerne?
Hjernen bliver også stadigere mere påvirket af stresshormoner og man oplever tiltagende problemer med koncentration, problemløsning og refleksion. Mange oplever at blive småparanoide, og temperamentet kan blive letantændeligt eller helt afladet. Alt sammen fordi hjernen er i de primitive tankesæt, der kun handler om overlevelse.
Efter tids pres uden den rigtige og tilstrækkelig restitution er kroppen og hjernen i en forgiftningstilstand. En tilstand, hvor kroppen bliver nedbrudt, og hvor man får sværere og sværere ved at tænke klart.
Man er altså blevet syg af stress.
Symptomer på stress
Typiske symptomer på stress
Mere end 400.000 danskere har hver dag symptomer på alvorlig stress, og det er derfor vigtigt at kende symptomerne.
Først og fremmest er det vigtigt, at du kan identificere symptomer hos dig selv – men det er også godt at være opmærksompå dem hos dine nærmeste. Hvis du oplever blot enkelte af disse symptomer hos din kæreste, ægtefælle, kollega eller medarbejder, så er det nok på tide at tage en grundig snak:
Mentale og psykiske stresssymptomer
- Koncentrationsbesvær
- Hukommelsesbesvær
- Svært ved at overskue hverdagen
- Irritabilitet
- Nedsat engagement og evne til at udføre vante arbejdsopgaver
- Nedsat humør
- Nedsat sexlyst
- Øget forbrug af kaffe, cigaretter, slik eller alkohol
Fysiske stresssymptomer
- Hjertebanken
- Hovedpine
- Uoplagthed
- Mavesmerter
- Søvnproblemer
- Appetitløshed
- Svedtendens
Det er vigtigt at få hjælp til stress
Stress koster hvert år mange mennesker både job og helbred, og derfor er stress en tilstand, der skal tages alvorligt. Idet stress er en fysisk såvel som psykisk ublance, kan det ikke bare snakkes væk. Stress skal behandles rigtigt, og derfor tilbyder StressCare Institute individuelle behandlingsforløb som opfølgning på diagnosen.
Stress er en ubalance i det autonome nervesystem og den ubalance gør, at vi bliver udsat for en tiltagende forgiftning af stresshormoner. Det er denne forgiftning, der fører til de ovennævnte symptomer, og fører uden den rigtige behandling til en ond cirkel. Derfor er det vigtigt, at stresssymptomer tages alvorligt og behandles så tidligt som muligt.
Hvis du kan genkende dig selv i bare enkelte af disse symptomer, så søg hjælp. Hvis du kan genkende din pårørende, din kollega eller medarbejder, så tal om det og få vedkommende til at tage sin tilstand alvorligt.
Når man har stress, har man behov for hjælp, og for mange mennesker er det en lettelse at få sat ord på.
Prøv også vores stress-test og find ud af, om du er i farezonen.
Ofte stillede spørgsmål
Ja, permanent stress er en sygdom, som bør tages alvorligt. Stress er et naturligt fænomen, hvor kroppen ved brug af stresshormoner placerer individet i en primitiv tilstand. I denne tilstand sættes kognitive tankeprocesser på pause, til fordel for en ”fight-or-flight” tilstand.
Stress bliver et alvorligt fysiologisk problem, hvis tilstanden varer ved over længere tid og ikke balanceres af kroppens egne regenerative processer. Vi skal derfor forstå stress som en sygdom og behandle det som en sygdom.
Når man har stress, producerer kroppen stresshormoner. Hvis man gennem længere tid er under stort pres og ikke restituerer vil kroppen ” hænge fast” i det sympatiske nervesystem og blive mere og mere forgiftet af disse stresshormoner. Det bringer os i fare for at udvikle fysiske sygdomme som blodpropper i hjertet, diabetes mm. Hjernen bliver også stadigere mere påvirket af stresshormoner og man oplever tiltagende problemer med koncentration, problemløsning og refleksion. Mange oplever at blive småparanoide, og temperamentet kan blive letantændeligt eller helt affladet. Alt sammen fordi hjernen er i de primitive tankesæt, der kun handler om overlevelse.
Lang tids pres uden den rigtige og tilstrækkelig restitution bringer altså kroppen og hjernen i en forgiftningstilstand. En tilstand, hvor kroppen bliver nedbrudt og man får sværere og sværere ved at tænke klart. Man er blevet syg af stress.
Stress vil altid skyldes en kombination af udefrakommende faktorer og vores reaktioner på dem. Derfor giver det heller ikke mening at tale om at man selv er skyld i det, hvis man bliver ramt, eller at man er ”svag”.
Det betyder ikke, at man ikke selv kan tage del i sin helbredelse eller leve et liv, der mindsker risikoen for at blive syg af stress. I hverdagen kan du gøre meget blot ved at være bevidst om din kost – læs mere her
Det er vigtigt at være bevidst om, hvilke elementer i din hverdag, der gør dig udmattet, utilpas, irriteret eller ked af det. Kan du hurtigt slippe følelsen og komme videre, eller hænger den som en sort sky over hovedet på dig? Hvad siger din krop?
Prøv vores stresstest her – fem enkle spørgsmål, der kan vise dig, om du er i farezonen for at udvikle stress.
Du bør også overveje dine madvaner – sørger du for at få en balanceret kost, så din krop er rustet til at håndtere stress? Få inspiration i disse opskrifter.
Ja, stress kan måles fysisk. Stress-restitutionsmålingen er en måling, der strækker sig over tre fulde døgn. Du bærer en lille måler i tre døgn som måler på hjerterytmen og hjerterytmevariabiliteten. Det giver lægen mulighed for minut for minut at vurdere dit stressniveauet samt mængden og kvaliteten af din restitution under søvn. Vi ved, at der er en direkte sammenhæng mellem hjerterytmevariabiliteten og aktiviteten i det autonome nervesystem, og det udnytter vi til at lave et objektivt billede af dit stressniveau.
Stress-restitutionsmålingen danner sammen med en almindelig lægelig undersøgelse, dine symptomer og din historie grundlaget for dit behandlingsforløb, der hos StressCare Institute varetages af en læge, med specialist kendskab til sygdommen. Du vil blive fulgt af den samme læge gennem hele forløbet og I vil sammen lægge en plan for, hvordan du kan vende tilbage til et normalt liv. Læs mere om målingen her.
Skriv til os hvis du har spørgsmål
Folevænget 18, 2920 Klampenborg