Stress og ferie

Stress og ferie

Første afsnit: Hvordan opstår stress?

Vi tager hul på sommeren med en kort føljeton om stress og ferie. Hvorfor ser vi en eksplosion af skilsmisser efter de store ferier? Hvad er det, der gør, at vi ikke rigtig kan slappe af i ferien, når det nu er så tiltrængt at koble ud og lade op – og hvordan undgås den stressede ferie?

I første afsnit ser vi nærmere på årsagen til stress, og hvorfor stress ikke blot kan ferieres væk.


Det er skønt at holde ferie, og det anbefales at tage fri cirka hver 3.-6. måned for at lade batterierne op og få den daglige arbejdsrutine på afstand. Men ofte føles det som om man har brug for en ekstra ferie, når man kommer hjem og skal til at påbegynde sit arbejdsliv igen. Hvis du er én af dem, der føler dig udkørt efter en ferie, er du ikke alene – og forklaringen bunder i flere årsager:

Dysfunktion i det autonome nervesystem

Det autonome nervesystem spiller en stor rolle, når vi snakker om de fysiske og mentale processer, som hænger sammen med stress. Alle vore automatiske, ubevidste reaktioner er reguleret af det autonome nervesystem: Kirtlernes udskillelse af hormoner (herunder f.eks. adrenalin), hjertets muskulatur, og de indre organer. I det autonome nervesystem indgår det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.

Det sympatiske nervesystem aktiveres, når vi er i en stresset situation, og sørger for at vi kan reagere hurtigt og skarpt. Det parasympatiske nervesystem træder i kraft når faren er dampet af, og sørger for at der bliver frigivet hormoner, som virker beroligende. Det parasympatiske nervesystem arbejder hovedsagelig når vi sover eller mediterer.

Problemet opstår groft sagt, når faren aldrig rigtig driver over, og stresstilstanden bliver permanent.

Stress på sommerferien

Lad ikke stress ødelægge de skønne ferieminder

Et hverdagsliv med stress

Hvis du har opbygget kronisk stress i hverdagen, er dit autonome nervesystem ude af balance og låst fast på en tilstand i allerhøjeste beredskab. Du føler dig ikke udhvilet selv efter en fuld nats søvn, fordi det parasympatiske nervesystem aldrig rigtig får lov at komme til sin ret. Og det siger næsten sig selv, at en tætpakket ferie med hele familien og forventningerne skruet helt i top ikke er befordrende for at komme ned på jorden.

Derfor er derfor er det vigtig, at du får en professionel vurdering af din tilstand. Du vil opleve, at alene det at få sat ord på sygdommen og komme i kyndige hænder vil lette en del af byrden og hjælpe dig til at få det fulde udbytte af din ferie. Du kan begynde med en gratis test her.

I næste uge ser vi nærmere på, hvorfor ferien kan forårsage – og forværre – stress.

Comments

comments

Bloggen

Mange mennesker oplever et øget stressniveau omkring jul og nytår
Undgå julestress - skru ned for forventningerne
Har du stress, kan alkohol gøre dig mere syg

Tilmeld nyhedsbrev