Stress og alkohol – Hvad er sammenhængen mellem alkohol og stress?
Hvad sker der, når du drikker – og hvorfor er det skidt for din mentale sundhed?
Efter fem hårde dage med stramme deadlines på arbejdet, hente-bringe i institutioner, sidste-øjebliks-indkøb og søvnmangel trods total udmattelse ved sengetid, er det bare skønt at kunne holde weekend. Måske er der planlagt en hyggelig aften med vennerne og et par rammer øl og nogle flasker vin som akkompagnement til en hyggelig middag – måske er børnene afleveret hos bedsteforældrene, og en bytur er på plakaten. Under alle omstændigheder er der ofte alkohol involveret i weekendplanerne.
Denne føljeton omhandler de stressmæssige aspekter af et vedvarende eller lejlighedsvis alkholforbrug. Hvorfor er det, at alkohol og stress så ofte går hånd i hånd – og hvad kan du selv gøre for at forebygge stress som følge af alkohol?
I første afsnit ser vi nærmere på, hvad det er, alkohol gør ved kroppen.
Hvad sker der når jeg drikker alkohol?
Fra det øjeblik, du tager det første nip af vinglasset, øldåsen eller den lækre cocktail, er alkoholen i dit system. Det går forholdsvis hurtigt, især hvis dit blodsukker i forvejen er lavt – mange vil nikke genkendende til det fænomen, at “the buzz” indtræffer næsten øjeblikkeligt, hvis man drikker på tom mave. Det, der sker, er, at alkohol – som jo er et opløsningsmiddel (ethanol) – temmelig hurtigt trænger ud i blodbanerne via maven og tyndtarmen. Herefter går turen gennem alle organer i kroppen. Leveren går med det samme igang med at prøve at filtrere alkoholen – som den genkender som et giftstof – ud af kroppen. Det er dog kun muligt for leveren at nedbryde hvad der svarer til en enkelt genstand i timen. Det svarer til cirka et almindeligt glas vin eller en øl af pilsnerstyrke.
Du begynder at føle dig fuld i det øjeblik leveren ikke kan nedbryde alkoholen svarende til det tempo, hvormed du indtager den.
Når alkoholen når op til hjernen, vil du begynde at mærke alkoholens virkning som depressant stof. At et stof er en depressant vil sige, at det undertrykker centralnervesystemet. Synet bliver utydeligt, reaktionstiden lang, talen sløret, og koordinationen dårligere. Det bliver vanskeligt at tænke klart. Faktisk udsætter man sig selv for en mild bedøvelse.
Hvis du ikke er vant til at drikke, er din tolerancetærskel for alkoholens påvirkning lavere end hvis du drikker regelmæssigt. Du har sikkert oplevet efter en periode uden alkohol (f.eks. graviditet og amning) at blive tipsy af eet glas hvidvin. Det betyder dog ikke, at sværvægtsdrankere og alkoholikere har et sundere og stærkere system. De har bare vænnet sig til alkoholens bedøvende effekt.
Hvorfor følges stress og alkohol ad?
Det siger næsten sig selv, at den belastning, der lægges på kroppen når alkoholen gør sit indtog i alle kroppens organer, er en kæmpe belastning for systemet – alkohol er et giftstof, og får samtlige alarmklokker til at ringe. Samtidig dæmper alkoholen kroppens signaler, så man bliver endnu mindre bevidst om dem. Dette kan føre til en tilstand af opløftethed, fordi man ikke længere er opmærksom på dagligdagens problemer, stress og bekymringer. Men det er jo desværre ikke en vedblivende tilstand.
I næste uge ser vi nærmere på hvorfor sætningen “Højt at flyve – dybt at falde” er sørgeligt aktuel, når det handler om stress og alkohol.